Viden, udvikling og samvær
7100 VejleVælg område

Generelle oplysninger

Tilmelding og kontakt
Tilmelding sker lettest via hjemmesiderne www.aof.dk og www.aofvejle-fredericia.dk. 
Du kan også melde dig til via mail til aof@aofsydjylland.dk
Du kan også ringe til os på telefon 70 20 23 77 alle hverdage kl. 9.00-14.00, men vi beder om din tålmodighed, for der er pres på telefonen, når kataloget kommer ud.
Vi skal have din tilmelding senest en uge før kursusstart, dog senest 14 dage før weekendkurser. Vi aflyser kurser med for få deltagere, så vent ikke til sidste øjeblik med at melde dig til.
Ved tilmelding på hjemmesiden får du straks en bekræftelse og eventuel betalings-id pr. mail.

Betaling og tilbagebetaling
Vi skal have modtaget din betaling senest en uge før kursusstart, dog senest 14 dage før weekendkurser.
For framelding og tilbagebetaling gælder de samme frister. Vi betaler altså ikke kursusgebyret tilbage, hvis du melder dig fra umiddelbart før kursusstart. Det skyldes, at din tilmelding kan være afgørende for, om holdet bliver oprettet.
Hvis vi aflyser et kursus, betaler vi kursusgebyret tilbage med det samme.
Priser er angivet ved hvert enkelt kursus.

Optagelse
Der er et begrænset antal pladser på hvert enkelt hold, og deltagerne bliver optaget i den rækkefølge, vi modtager tilmeldingerne.
Vi opretter ventelister, hvis et hold bliver overtegnet, og vi opretter så vidt muligt ekstra hold, hvis der er grundlag for det.

Ferier
Vi underviser ikke i disse perioder:
• Efterårsferien (uge 42)
• Juleferien
• Vinterferien (uge 7)
• Påskeferien
• Store Bededag
• Kristi Himmelfartsdag
• 2. pinsedag
• Grundlovsdag

Valg af deltagerrepræsentant
Som deltager i AOF’s aktiviteter har du mulighed for at stille op eller stemme på kandidater til AOF’s bestyrelse. Valget finder sted hos AOF, Enghavevej 20, 2. sal, 7100 Vejle den 12/10-16 kl. 16.00.

Øvrigt
Vi forbeholder os ret til ændringer og aflysninger af de udbudte forløb og arrangementer på grund af sygdom, afbud og andre uforudsete hændelser, men vi stræber efter at gennemføre det, vi udbyder.
Vi udsteder gerne et kursusbevis, hvis du har deltaget i mindst 90 % af undervisningen.
Kursusgebyret dækker ikke bøger og materialer, herunder fotokopier. Du kan derfor opleve udgifter hertil.

Åbningstider
Kontoret hos AOF, Enghavevej 20, 2. sal, har åbent tirsdag fra 9.00-15.30 i august, september og januar.
Vi træffes desuden på telefon 70 20 23 77 alle hverdage fra 9.00-14.00 og på mail aof@aofsydjylland.dk.